Unlocking your full potential

1 minute read

Hjælp dig selv med at finde dine indre energier frem.

Alle mennesker besidder et stort potentiale. Det gælder bare om at finde det. Og her får du nogle værktøjer til at arbejde med dig selv. For det er ikke raketvidenskab at udløse dit uforløste potentiale. Det hele starter nemlig - hos dig selv.

Sæt dig et sted, hvor du føler dig godt tilpas. Mærk roen i kroppen og træk vejret dybt og tungt. Du skal være afslappet og have masser af tid. Uret er lagt langt væk. Stil så dig selv spørgsmål som eksempelvis hvad er jeg god til, hvad gjorde jeg godt i dag, hvordan påvirker jeg andre, hvordan forstår andre mig og hvad er andre nær mig gode til, som jeg ikke er? Noter alt ned.

På den måde får du skabt en bevidsthed hos dig selv. En bevidsthed om, at det er muligt at ændre på de ting, som du altid har antaget. Antagelser er reelt både positive og negative. Antagelser stammer fra vores barndom, vores livserfaringer og vores generelle verdensbillede.

Og derfor bliver vi let forudindtaget og blokeret. Vi bliver låst fast. Et eksempelvis på en positiv antagelse kan være, at du holder tilbage for rødt lys, fordi din erfaring har lært dig, at det er rigtigt. Men i forhold til negative antagelser, så skal du være bevidst om, at det du antager, er også det, du ser.

Heldigvis kan du uden større omkostning arbejde med dine antagelser. Når der opstår en negativ antagelse, så sæt dig ned og skriv alle de positive ting ned, som du kan komme på om det negative. Det kunne eksempelvis være en irriterende kollega. Tøm dig selv, og find tilbage til kernen i dig selv. Hvor sidder mine tanker fast, er det her, jeg har lyst til at være lige nu - og vær bevidst om, hvad du gør, og hvorfor du gør det.

Du skal derfor lade dig turde inspirere af andre, arbejde sammen med andre, stole på andre, tage beslutninger, finde vejen frem og vigtigst af alt - vær bevidst om dine fremskridt.

Categories:

Updated:

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Loading...